top of page

TRÆNING

 

"Det er vigtigt for mig, at både hesten og jeg nyder turen, så jeg rider aldrig hvis ikke jeg har lyst"


Hver hest trænes 3-4 gange om ugen - året rundt - i alt slags vejr
Træningen består både af korte og længere ture i varierende tempo; fra skridtture, LSD (Long Slow Distance), intervaltræning til (i begrænset omfang) bakketræning.
Træningen tilrettelægges efter hvad jeg har af forventninger til hesten, dens alder og særlige hensyn (svagheder). Jeg træner ikke hårdt, men forsøger at træne udholdenhed på en skånsom måde for at undgå skader.
I stævnesæsonen bruges stævnerne både som træning og som forberedelse til større ridt (fysisk/mentalt for både rytter og hest).

Efter 60/80/120 km ridt, har hesten pause i minimum 1/2/3-4 uger, hvor den kun går på fold (det er vigtigt, at den har tid til at komme sig fuldstændig, inden næste stævne eller inden træningen genoptages).
 

Ved stævnerne rider jeg aldrig hurtigere end hesten har været trænet til, og aldrig hurtigere end jeg har planlagt hjemmefra. Jeg lader mig ikke presse af konkurrenterne, men rider altid mit eget ridt. Selvfølgelig forærer jeg ikke en sejr væk, men jeg stiller aldrig op med det primære mål at vinde, da samspillet med hesten er vigtigere. 
For mig er det en sejr, at komme igennem et langt ridt med en veloplagt og glad hest. Jeg nyder hvert eneste ridt, og er meget opmærksom på de signaler hesten sender undervejs. 
Efter ridtene, bruger vi meget tid på at analysere på hvad der fungerede godt, hvad der kunne have være gjort anderledes m.m.

 

bottom of page